(*)
Jespers:(858) 281 3675
Sines: (858) 281 3676
Jesper og jeg er begge startet i skole igen :D Vi startede faktisk allerede den 25 men vi er først rigtigt kommet ordentligt igang nu.
1. dag var udelukkende "registration"
Vi mødte ind om morgenen, og havde en fælles velkomst med alle de andre internationale. Vi sad under en pavillion og blev tilbudt juice, kaffe og småkager. Undervisererne/ sekretærerne kom rundt og uddelte et nummer til hver enkelt. Jesper fik helt tilfældigt samme nummer som Rasmus og Nikolaj - og jeg fik et andet. Det resulterede i at de tre ingeniører skulle registreres før mig og jeg sad og ventede til det blev min tur. I mellemtiden kom en af underviserne hen (sikkert fordi jeg sad alene?) og stillede mig en masse spørsmål om hvordan hele processen og planlægningen havde forløbet.
Da det endelig blev min tur, blev vi ført hen til et bord og blev opdelt efter første bogstav i vores efternavn. Vi stod i kø et stykke tid og kom ind i et rum hvor vi skulle fremvise vores pas og herefter tjekkede de om vi havde betalt, hvilken forsikreing vi havde osv. Alt var helt i orden - så det var helt smertefrit. Herefter kom vi udenfor og fik mapper med alle vigtige papirer og et UCSD ID kort (lavet af orange papir)
Vi blev sendt afsted på rundvisning i de hold vi var opdelt i - det var en dødkedelig rundvisning, og jeg synes ikke det virkede som om vores "guide" var særlig kompetent... da jeg spurgte ind til "Hvad han var for en" fandt jeg ud af at han kun havde gået på sommerskole og kom fra Norge... Jeg kunne jo nærmest selv have lavet en bedre rundvisning....!!!
Da Jesper og jeg har fået nye mobilsimkort og NYE NUMRE(*) virkede mit gamle simkort pludselig ikke længere og jeg kunne ikke få fat i Jesper og de andre. Heldigvis fik jeg pludselig øje på Nikolaj og smuttede ned til ham. Han blev lidt overrasket over at jeg ikke var sammen med Jesper da Jesper åbenbart havde ventet på mig så vi kunne følges. Desværre må vi være smuttet forbi hinanden selvom vi burde have stået nøjagtigt det samme sted. Jesper havde siddet og set en film - og jeg synes nu overhovedet ikke at han var gået glip af noget.
Vi gik over til Cash Center for at købe et rigtigt Id kort til Rasmus og jeg, der var aaaaaalt for lang kø så vi valgte at smutte hen og købe lidt frokost i stedet ;) vi spiste på Rubios, fik alle buritos og Martin kom og joinede os.
Herefter skulle vi lige slå lidt tid ihjel... 1,5-2 timer tror jeg endda... det gik nu ret hurtigt.
Så skulle vi til fællestime med alle de internationale igen.. Det omhandlede hvordan man færdes legalt, ind og udrejse af USA, boligmuligheder mm. ekstremt kedeligt for os der har boet i San Diego i et par måneder.
Så havde vi nogle forskellige lege, vi skulle sige velkommen til alle de lande der var repræsenterede blandt os. Vi blev råbt op i en rækkeføle af de lande hvorfra der var flest studerende.
Flest elever fra:
1 Norge ca. 200
2 China ca. 80
3 Germany ca. 60
4 Brazil ca. 30
5 Denmark ca. 20
6 Frankrig ca. 15
7 Sverige ca. 10
Jeg kan desværre ikke huske rækkefølgen af resten af landende..... Men når vi går rundt på Campus er det tydeligt at størstedelen af de studerende stammer fra Asien - så jeg går ud fra de simpelthen er flyttet her til og tager hele uddannelsen her.
Vi skulle også lege lidt "rystesammen" lege. F.eks. fik vi et ark papir med en MASSE spørgsmål så som:
Har du fødselsdag i September?
Har du været i Las Vegas?
Har du sorte strømper på.
osv.
De gjorde det til en konkurrence, og de personer der nåede at spørge flest mennesker vandt et UCSD krus. SÅ jeg fik mig selvfølgelig et krus ;) ;)
Her efter var der bare lidt mere vejledning og så lidt reklamer for oplevelsesture.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
2. dagen var et kort møde som omhandledehvordan man "crasher" fag her på UCSD. Vi skulle inden skolestart, vælge mellem 10 -12 fag som vi kunne tænke os. Det var så meningen at vi skulle blive ved at følge disse fag indtil vi var sikre på at blive optaget i 3 fag (eller have fag svarende til 12 units).
Min vejleder blev en kvinde ved navn Lizz. Hun siger " my darlings" efter næsten hver eneste sætning. Lidt anstrengende i længden ;)
Lizz nævnte til intromødet at der er en stor rivalisering mellem SDSU og UCSD, og hun lovpriste nærmest UCSD. Så vi er endt det helt rigtige sted. Faktisk er det også det vi har oplevet når vi har mødt nye mennesker og fortalt at vi går på UCSD - så er de altid meget positive og siger at UCSD er for nørderne ;). Til gengæld siges det at alle de flotte mennesker går på SDSU - det er jesper og jeg overhovedet ikke enige i ;) Jeg er nu glad for at vi går på UCSD, for det må man godt være lidt stolt af!:)
Min vejleder bad os følge 10-12 fag i de første 3 uger, således at man er sikker på at få 3 fag i sidste ende. Jesper og jeg har indtil videre fulgt ca. 5 fag hver.
Jespers fag:
Jesper er indtil videre blevet optaget på 3 hold og har 11 units i alt. Så nu mangler han kun at finde et fag, som giver 1 unit - heldige ham :) :)
Det ene fag er et projekt, hvor de skal lave en batteri-fri sensor, som måler temperaturen af en person, og gemmer disse data i op til en måned, indtil de bliver læst af en sygeplejerske eller læge. Da den skal være batteri-fri skal de "høste" energi fra f.eks. solceller eller temperaturforskel.
Det andet fag hedder "Energy Conversion", og handler blandt andet om motorer.
Det tredje fag er et fag om programmering i et program som hedder Matlab.
Sines fag:
Jeg har desværre ikke fået et eneste fag endnu... jeg har dog fået underskriften af min forelæser til to fag som jeg rigtig gerne vil følge. På tirsdag, den 14 oktober, vil jeg forhåbentlig kunne få et stempel ved Psykologi afdelingen. (der er forskellige datoer hos de forskellige sekretærer :) )
Jeg regner meget stærkt med at blive optaget på henholdsvis Industriel Organisatorisk Psykologi, og Social psykologi.
Begge fag er virkelig spændende og nødvendige når jeg en dag (forhåbentlig) bliver Human Ressource Manager. Disse fag har jeg heldigvis fået godkendt af Aalborg universitet for et par dage siden! Begge mine eksaminer i disse fag kommer til at foregå ved Multiple Choice: det vil sige der bliver stillet et spørgsmål og så får man X antal svar muligheder. Det bliver spændende for det har jeg aldrig prøvet før.
Hvis jeg er så heldig at få de her to fag ( 7, 9, 13 ) mangler jeg stadig 4 units... Jeg fik desværre ikke lov at få underskriften til det sidste fag jeg havde håbet på, da der var RIGTIG mange amerikanere på venteliste. Meen, mon ikke jeg finder et fag i næste uge. Jeg er stadig positiv.
Volleyball!
Vores liv har dog ikke været helt kedeligt ;) Vi har f.eks. været ude at spille vollyball. Jeg er bare ikke særligt dygtig med bolde - men jeg ville rigtig gerne prøve alligevel - og jeg var så dårlig at jeg blev helt flov! Jeg spillede dog med i 3 kampe og blev bedre og bedre - vi vandt faktisk 3. kamp fordi jeg servede godt 5 gange i streg. De andre var overraskede over min hurtige forbedring - men jeg var nok endnu mere overrasket! Tilsidst tog vi en aftendukkert i havet - San Diego, er lækkert!
Lige lidt hurtige ting jeg skal fortælle inden jeg smutter:
Lige inden skolen startede var Jesper og jeg på indkøb. Vi tog for det første i Ikea for vi manglede virkelig nogle basale ting... tørrestativ, vasketøjskurv og sengelinned - så det var MEGET nødvendigt! Vi fik dog også købt lækker saftevand (næsten!) som i Danmark, OG lidt lakrids! Vi havde håbet på en rugbrødsblanding, men de var sjovt nok udsolgt.
Vi har også købt våddragter da vandet er begyndt at blive koldt. Dem vil jeg lægger billeder op af snarest muligt :)
Alex er begyndt at lære mig at spille guitar, jeg er ved at lære en rigtig sød melodi som jeg håber på at kunne spille som godnat sang for Freja, når jeg kommer hjem :)
I aften kommer Elisa på besøg :D :D :D :D Så nu tager vi i lufthavnen og henter hende :D



Ingen kommentarer:
Send en kommentar