Vi tog en taxi ud til biludlejningsfirmaet Alamo. Her forsøgte jeg at ringe til mor, for det var nemlig hendes fødselsdag.
Birgitte og Lennart havde lejet en Ford Mustang og Henning og Jytte havde lejet en "familiebil" så Jesper og jeg også kunne være med.
Da vi skulle have udleveret bilen fik Henning valget mellem 4 biler, han kastede et blik på dem (på lang afstand endda) og sagde han ville have den hvide. En Chrevolet 300c.
Da vi sad i bilen fik jeg endelig fat i mor, og det var jo ikke særligt akavet at synge fødselsdags sang i bilen ;)
Først kørte vi sammen mod Hoover Dam. Her gjorde vi et stop for at se dæmningen. Det mest interessante for mig var egentlig ikke så meget dæmningen ( jo den var da stor og voldsom ) men til gengæld kunne man se hvor meget vandstanden var faldet pga. den varme sommer og det synes jeg bestemt var interessant!
På dette billede er det tydeligt at se hvor vandet normalt går til på bjergene, og der er da en signifikant forskel!!! Det er også imponerende at farve overgangen er så markant som den er!
Vi tog en masse billeder mens vi så det hele, men det var så varmt, at vi alle gik led lidt i den bagende sol (40 grader)!
Den ene side af dæmningen hører til Nevada og den anden Arizona, de to hvide elementer man kan se i bunden af billedet tilhører henholdsvis hver sin stat og genererer lige meget strøm! Broen og dæmningen udgør således grænsen mellem de to stater og det er da et majestætisk syn!!!
Lennarts bil var klart flottest, han blev dog lidt skuffet da han fandt ud af at der sad en V8 motor i Hennings ;)
Efter at have aflagt en del kilometer gjorde vi stop i Kingman, og her fik vi frokost. Vi havde lige haft et lille stop undervejs hvor vi købte et kort og lidt snacks til turen.
I Kingman spiste vi frokost på Taco Bell:
Vi kørte en lille del af turen på vej til Grand Canyon på route 66, det var egentligt mest for lige at prøve det - nu det er USA's historiske "hovedvej".
På vores temmelig lange køretur så vi flere gange tog af denne størrelse, vi var alle ret imponerede! Jytte talte 70 vogne før hun måtte give op og da var toget ikke engang halvvejs forbi os!
GRAND CANYON
Endelig nåede vi frem til Grand hotel - og sikke et LÆKKERT STED!
Hotellet var utrolig hyggeligt. Lobbyen var lavet i mørkebrune trænuancer, med ild i pejsen og massere af udstoppede dyr, en gennemført "bjerghytte stil".
Vi nåede kun lige at smide taskerne ind på hotel værelserne og så skulle vi afsted igen for ellers kunne vi ikke nå at se Grand Canyon til fods. Vi lavede tre stop i alt, og skyndte os fra sted til sted. Vi sluttede dog af med at sidde stille og roligt og nyde solnedgangen. Det var ligefør mit temperament ikke kunne tåle at sidde ned, jeg var jo helt stresset over hvor meget jeg skulle nå at se, og løb frem og tilbage (Et stadie far og mor plejer at kalde: ulede). Henning måtte da også lige markere at man altså ikke må larme i Grand Canyon ;).. men det er jo hvad der kan ske når man er lidt begejstret!
Vi så det sødeste lille egen som nærmest færdedes omkring os som var det tamt. Da Lennart ville tage et billede kom egernet hen og satte snuden på linsen af hans kamera! Egernet har sikkert været frygteligt skuffet over at Lennart ikke tilbød det mad i stedet! Senere så vi skilte hvor der stod at man ikke måtte fodre egernene, da de kan bide ;)!
Jeg kan godt love jer der var nogen der havde læst på lektien. Birgitte havde nemlig sat sig så godt ind i Grand Canyon at hun fungerede som vores private guide. Hun vidste lige hvor de bedste turist udkigspunkter var at finde og kunne også fortælle en masse facts. ( Selvom Birgitte ligner en turist, hvis man sammenligner hendes hudfarve med min ;) )
Jesper
JytteSine
Da solen var gået ned kørte vi til Grand Canyon Village hvor vi slugte nogle burgere. For det første var vi alle sammen hundesultne og for det andet var der så koldt i restauranten at vi bare skulle ud igen... vi skyndte os hjem og gik alle tidligt i seng.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Næste morgen havde vi alle fået en god nats søvn, sengen er klart den bedste vi har sovet i under hele perioden vi har været i USA. Shampooen var også helt fantastisk, så jeg ville gerne have lidt med hjem. Shampoo bøtterne hang desværre fast så man ikke kunne tage dem med hjem, derfor måtte jeg finde min indre rebel frem (hun gemmer sig LANGT inde ) og puttede lidt i en bøtte som var løbet tør på turen. Efterfølgende er jeg kommet til at tænke på, om det mon var vandet i Grand Canyon der gjorde underværker og ikke shampooen. Det kunne jo være at der ikke er chlor i vandet i Grand Canyon? pyt, lidt ekstra shampoo skader ikke ;).
Vi spiste morgenmad på hotellet og sad og glædede os til at vi skulle ud at flyve i helikopter. Vi synes alle at restauranten var temmelig langsom til at lave den "smule" morgenmad vi havde bestilt. Vi blev dog positivt overraskede da vi fik maden serveret, og den var klart ventetiden værd! De serverede de flotteste store bær, lækker frugt og meget mere, jeg var dog lidt kedelig og spiste cornflakes - det kunne jeg jo så fortryde da jeg så de andres, jeg fik heldigvis lov at smage af både Henning og Birgitte.
Endelig skulle vi flyve i helikopter, og hvor var vi allesammen begejstrede og spændte!
Her er et kort over Grand Canyon! Vores flyverute er den lilla og varede 30 minutter.
 |
| "vores" hellikopter |
Jeg var egentlig lidt nervøs for flyveturen men det viste sig at helikopterflyvning lige er noget for mig!! For det første havde vi den rareste pilot, en ældre mand som sikkert er "pensioneret" militærmand?
Jeg synes i hvert fald at det skabte en vis tryghed at det var en ældre mand der sad bag "rattet"! Vi fik hørebøffer på, og det gjorde godt nok et aftag i "helikopter larmen". Både da vi lettede og under selve turen hørte vi musik, og det synes jeg bestemt gjorde min oplevelse af at lette, lidt bedre. Helikopteren vippede/rystede lidt fra side til side mens vi lettede, men slet ikke på en ubehagelig måde. Resten af turen føltes det egentlig som om man bare svævede rundt i luften. Vi hørte forskellig tema musik både eventyrs relateret, klassisk og noget med lidt gang i. Da vi fløj ind over Grand Canyon var der sågar "skæbne musik". Efterfølgende lyttede vi dog til en speaker som fortalte om Grand Canyon, mens vi fløj rundt helt inde i midten!
Efter helikopterturen tog vi afsked med Birgitte og Lennart. Først tog vi lige et billede af dem og deres lækre Ford Mustang som de crusiede rundt i resten af deres tur op mod "San Fran" ;)
Henning tankede bilen op, og vi kørte tilbage til Kingman hvor vi spiste frokost på Burger King. På tanken havde vi købt lidt snacks til køreturen - og jeg havde uden at tænke mig om købt "bubblegum", Det var Henning ikke spor begejstret for, jeg fik lov at tygge på det - men Henning sendte et drilsk smil i bakspejlet hver gang jeg tog et nyt for lige at markere: "Jeg kan lugte det, hver ENESTE gang ;)"
På turen hjem stoppede vi i Lake Havasu City hvor vi blandt andet så den berømte kopi af London Bridge, men hele byen var lukket og vi gik rundt i 40 graders varme...... så det var ikke rigtig nogen succes, og vi hoppede tilbage i bilen igen og satte lidt ekstra pris på vores air condition.
På vej mod San Diego begyndte GPS'en i bilen pludselig at larme, og vi forstod ikke hvad der skete. Det var først da jeg kom til at kigge på min telefon at jeg så, at vi havde fået en "stormvarsel" og så så vi at alle vores telefoner fik stormvarsler, inklusiv GPS'en.
Undervejs blev vi nødt til at holde ind ved en tankstation i en lille "ghost-town". Da vi tankede så vi en masse lokale og Henning kom til (lidt for højlydt) at sige: Se det er da godt nok "Rednecks", Henning registrede det selv mens han sagde det og tog sig til munden, jeg smuttede over og gemte mig bag Jytte - og så snart Jesper kom tilbage fra butikken, skyndte vi os videre. Men han havde ret, det VAR rednecks!!
* Rednecks er et slangudtryk der minder om "white trash" og henviser til fattige, hvide, sydstatsfarmere i USA.
Jesper og jeg har fundet et billede for at eksemplificere "typen":P:
Efter det ledte vi efter et sted at spise i selvsamme by, vi fandt dog ikke noget og valgte at køre videre.
Vi kom til en by eller område som var fuldstændig FYLDT af vindmøller, altså, man skal forestille sig det tre dobbelte af hvad man først tænker når jeg siger FYLDT! De stod over alt, og man kan godt forstå at de stod der, for der stod på et skilt at høje biler skulle passe på den kraftige vind. Vi sad vidst alle og håbede at se mærket "Vestas" på en af møllerne, men det var desværre ikke tilfældet.
 |
| Billedet retfærdiggør ikke det ekstreme antal af vindmøller |
Jytte fandt en diner, hvor vi fik aftensmad. Den var nærmest som taget ud af en amerikansk film fra 60'erne med servitricer i små kjole-uniformer, bord båse, ternet gulv i entreen- og generelt matchede al interiør 60'er temaet.
Så kørte vi hjem, med ca 1,5 timers kørsel tilbage! Jytte fik en god skraber og pludselig var vi hjemme i de velkendte omgivelser. På daværende tidspunkt havde vi været på farten fra 11.00 - 22.30.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
SAN DIEGO
Næste dag tog vi alle til Las Americas (Stort outlet center tæt ved Mexico). Alle fik købt en smule, pånær Jesper.
Vi tog hjem hen på eftermiddagen, og tog derefter ned på Pacific Terrace Hotel hvor Henning og Jytte boede. Jeg havde inden været lidt nervøs fordi det var mig der havde anbefalet hotellet, og Jytte lød en smule skeptisk inden de flyttede ind, men HELDIGVIS viste det sig at være et rigtig dejligt hotel. Henning talte med receptionisten og fik lov til at invitere Jesper og jeg med en tur i poolen (heldige os)!
 |
| Som de to dog ligner hinanden! (æblet er ikke faldet langt fra stammen) |
 |
| Udsigten fra Jytte og Hennings værelse |
 |
| Livsnyder 1 og 2 |
Til aften spiste vi hver for sig og gik tidligt i seng.
Næste morgen løb Jesper og jeg en tur - for at starte op på at løbe hver dag i 14 dage.
Henning og Jytte skulle en tur i Sea World og i mens ville vi tage en tur over grænsen til Mexico for at få ordnet mit studievisum.
Vi valgte dog at tage i outlet først, her købte vi en masse sportstøj så vi ikke ville have nogen undskyldninger for ikke at løbe.
Her er lidt billeder af det vi købte og os der har det på til løbeturene :D
 |
| I Mexico med min nye kjole som jeg købte i Outletten sammen med Jytte |
Da vi kom ind i restauranten og Jesper fik øje på servetricen slog det ham straks at hun havde mange ligheder med min mor, og jeg kan da kun give ham ret... faktisk lignede hun så meget at jeg ikke kunne lade være med at sidde at stirre. Til sidst kunne jeg da heller ikke dy mig. Henning og Jytte havde nemlig fortalt at hun stammer fra Salling så jeg måtte høre om de kunne være i familie med hinanden. Det var de ikke - jeg tror nu alligevel jeg skal derned igen - hvis jeg skulle få hjemve!
Da vi gik hjem fra restauranten sad en af de hjemløse og spillede "When im sixtyfour" af the beatles på sin guitar mens han sang. Jesper trykkede min hånd og sagde: "Jeg kan godt forstå hvis du får hjemve i aften!!!" Det gjorde jeg heldigvis IKKE (selvom jeg "SÅ" min mor og "HØRTE" min far ;)!)
Meeen.... Det var aller sidste aften med Henning og Jytte, og vi skulle tage afsked. Det er bare temmelig meget sværre når man ved der går 4 måneder før man ses igen! Vi krammede et par gange og Jesper og jeg kørte lidt vemodige tilbage til huset - der var faktisk larmende stille i bilen.
Vi har haft en utrolig god ferie, vi er blevet forkælet i hoved og *** og det vil vi rigtig gerne sige tusind tak for! Vi er rigtig glade for at I alle fire tog jer tid til at komme og se "Vores San Diego" så i bedre vil kunne dele og forstå alle vores oplevelser og minder når vi kommer hjem! Vi har nydt jeres selskab og alle de gode stunder, ferien har bragt os rigtig meget og vi savner jer allerede!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar