The Golden State

The Golden State

onsdag den 20. august 2014

Den ene dag er bedre end den anden

I denne uge har jeg haft besøg af Esben og Claudia som jeg mødte på en ferie på St. Croix for to år siden. Den ene dag har været bedre end den anden, og det er som om "hele huset" er blevet rystet rigtig godt sammen.

Det hele startede egentlig med at jeg skulle mødes med Camilla for at tage på stranden - pludselig skriver Esben om vi kan mødes da han og Claudia er en smuttur i San Diego.
Camilla og jeg brugte så hele dagen på Pacific Beach sammen med Esben og Claudia, som skiftedes til at surfe på et longboard. Jeg synes det var rigtig sjovt og dejligt at se dem igen ( det er trods alt hele 2 år siden jeg mødte dem på St. Croix ) så jeg inviterede dem hjem for at møde alle Jespers og mine roommates til aften. og så sker det sjoveste!!!
Vi sidder i stuen og hyggesnakker da Alex fra tyskland kommer ind stuen (i bar overkrop) og hilser på Esben og Claudia, herefter gik han ud igen og tog en T-shirt på og kom tilbage. Claudia spørger mig: "hvor er ham med det mørke hår?" og jeg peger på Alex. Da Alex er taget afsted for at møde nogle tyske kammerater spørger Claudia mig igen: " Hvor er ham med det mørke hår som lige havde været i bad" og jeg siger at han skulle mødes med sine venner - men Claudia sagde: "nej ikke ham....! Ham i bar overkrop" det viser sig så, at Claudia kun havde haft øjne for Alex's overkrop og IKKE hans ansigt - så hun forstod ikke at "ham med T-shirten" ikke havde hilst ( hvor uhøfligt, mente hun ). Vi grinede alle sammen meget. Næste dag tog vi på stranden da Sam havde lovet at han ville give Claudia en surflektion.
Claudia og Alex var temmelig interesserede i hinanden og der var vidst ret mange amoriner i luften hele dagen og aftenen.
Esben, Claudia, Alex, Jesper og jeg kørte sammen ned i Downtown om aftenen og fandt en mexicansk restaurant kaldet Don Chido hvor vi nød aftenen.

Næste dag havde Esben og Claudia en aftale med en amerikansk ven om at komme ud på hans private strand, de inviterede mig med og jeg kom på en eller anden måde til at invitere alle de andre i huset så Esben blev nødt til at spørge sin ven om vi ALLE måtte tage derud.

Og HOLD NU OP HVOR VAR DER LÆKKERT!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


Vi havde en HEL strand for os selv!
Vi var 11 personer: Ejeren af huset (Ron), 3 af Sam's venner og ham selv, Alex, Jackson, Chelsea, Esben, Claudia og mig.

Så snart vi ankom løb drengene ud i vandet for at surfe

Sam og Alex
Alex og Jackson
Jeg havde SÅ ondt af Jesper - han havde endnu ikke haft mulighed for at surfe og han sad i skolen mens vi andre havde en hel strand at boltre os på. :(!!!!



















Ron's niecer kom også ned på stranden og boogieboardede (man har et lille bræt og kan ligge på maven og "surfe"). Det prøvede Chelsea og jeg også og det var helt vildt sjovt, bølgerne løftede en helt ind på stranden.

Hele dagen hyggede vi, folk surfede, badede, spillede fodbold og amerikansk fodbold, spillede strand tennis, tog sol, drak øl, gik ture og meget mere. Det var det rene paradis. Det var egentlig meningen at Chelsea, Jackson, Jesper og jeg skulle have været ude at sejle om aftenen - men vi havde det SÅ sjovt at vi valgte at blive og fik Jesper til at komme ud på stranden efter skole.

Omkring kl. 18 eller derefter kom Jesper og han skulle bare ud at surfe i en fart!!!!!! Han var oppe at stå aller første gang han gik efter en bølge, så han har ihvertfald ikke glemt sin tur i Australien :)!! Herefter tog vi allesammen op i det store rigmandshus og så solnedgangen.



Vi var allesammen virkelig sultne og pga. en fejl i kommunikationen endte vi med at købe mad af to omgange = både pizza'er og Grillmad. Esben havde skaffet pizzaerne og de var simpelthen de lækreste! De var meget bedre end alle andre pizzaer vi har fået på hele turen.

Der blev grillet, lavet drinks og hygget rigtig meget! Det var en ren "feast" sagde amerikanerene.


Vi kørte hjem og hoppede på hovedet i seng :)

Esben og Claudia havde planlagt at de skulle hjem - men jeg overtalte dem - eller Claudia havde vidst andre årsager til at ville blive ;)?
Så tog vi på stranden for at surfe (Sam, Jackson, Esben, Claudia og mig) jeg synes der var koldt - så koldt at jeg sad med tæppe på for at holde varmen og glemte ALT om solcreme. (hvilket jeg virkelig fortrød om aftenen)



Vi spiste Taco på et lokalt sted kaldet: Oscars. Jeg fik "surf and turf": Rejer og bøf. Så lækre at vi bestilte flere efterfølgende. Herefter tog vi ned på Mission Bay hvor Jackson arbejder - han lånte en båd og vi tog ud at sejle, Alex og Chelsea nåede også at komme med.




Fra: venstre: Chelsea, Claudia, mig og Jackson

Her hænger Claudia og jeg efter båden mens den sejler, det var lidt specielt fordi vi jo ved at her er mange hajer - så vi følte os lidt som haj madding og det var ikke noget man skulle tænke for meget over mens man lå der. ;)

Det var en begivenhedsrig tur. Vi så en båd (catamaran) der væltede, så Esben og Jackson måtte over og hjælpe de stakler der sejlede den. Forinden havde folk på Jetski forsøgt at hjælpe - men de havde bare gjort ondt værre ved at "parkere" en af deres Jetski oven på sejlet (!!!). Esben og Jackson fik dog løst problemet.

Vi så sæler, fik nogle øl og hyggede os bare rigtig, rigtig meget!


Om aftenen tog vi hjem, drengene skulle ud at surfe igen og vi piger ville bare gerne hjem og have varmen! Jesper kom hjem lige i tide til at kunne komme med ud at surfe.

Vi piger blev enige om at få lavet noget mad til de formentlig sultne surfere (og os selv). Så endnu engang spiste vi alle sammen - Killian, den tidligere  roommate kom også på besøg, han var meget overrasket over at Claudia og Esben kunne tale fransk uden accent - det samme var amerikanerene om deres engelske - men Far sagde jo allerede at Esben var et "sproggeni" da vi var på St. Croix....... så jeg var ikke overrasket ;).


Fra venstre: Jesper, Esben, Alex, Claudia, Kilian, Chelsea og Jackson.

Det er bare så hyggeligt når vi er så mange sammen i køkkenet. Ofte laver vi alle mad hver for sig på kryds af hinanden men smager hinandens mad! På den måde hygger vi og får samtidig mulighed for at smage mad fra forskellige lande :) forleden lavede jeg f.eks. frikadeller og dem ville alle meget gerne have fingrene i ;).

Desværre måtte Claudia og Esben hjem til San Fransisco om lørdagen... De skulle starte i skole mandag så der var ikke noget at gøre, vi havde allerede udskudt deres hjemrejse to nætter. Vi har ellers virkelig hygget os og huset er endnu sjovere jo flere mennesker vi er i det :)! Vi har aftalt at Esben og Claudia skal komme tilbage hurtigst muligt! :)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar