Jeg lægger ud med det forsømte, et billede af vores bil! ( jeg ved flere har ville se den længe ) her er hun, vores Hyundai Elantra! Fornyligt var jeg hos Dirt Cheap Car Rentals for at få repareret låsene i alle fire døre, det tog kun 3 timer ;) og nu burde alt være i orden.
For at afhjælpe mit savn til Elisa, foreslog Jesper at vi kunne navngive bilen efter hende... godt nok ser den flot ud på billedet her - men vi navngiver ikke nogen bil med tag, eller for den sags skyld gamle/slidte biler efter dig Elisa - dont you worry I've got your back ;).
Vi må nok erkende at dansk mad ligeledes er noget vi savner, specielt brød (og for mit vedkommene lakridser).
Dette er mit andet hold pølsehorn... Jeg bager dem så Jesper har en snack til skolen. Men problemet er at det er helt umuligt at skaffe friskt gær og derfor er jeg nødsaget til at klare mig med tørgær som absolut ikke er noget jeg er vant til! Hvis nogen (læs: Bedstemor Inga, Inger, Jytte eller mor) læser dette og lige ved hvordan det skal gøres - er jeg meget interesseret i at få gode råd.
Derudover har jeg fundet ud af at de sælger rugbrødsblandinger ude i IKEA, så der skal vi ud meget snart!
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
En aften besluttede Chelsea og jeg os for, at vi skulle ud og nyde en drink i byen, Alex tog med, men hvad vi ikke tænkte på var at vi ikke kunne komme ind uden vores pas! Ens pas er jo ikke lige noget man har lyst til at bære rundt på i byen... men sådan må det være til vi får lavet et Amerikansk ID. Da vi havde været hjemme at vende for at hente vores pas tog vi på P.B. Ale House - men valgte dog nogle lidt mere fancy drinks end øl ;) jeg tror nok vi henholdsvis fik hvid/rødvin blandet op med hyldeblomst og lækre bær! - Corona'en er Alexanders, han ville ikke have "tøsedrinks"! Forfriskende var det!
Når Jesper er i skole har jeg jo fri - og ud over de praktiske ting jeg skal - kan jeg lave ting sammen med de andre roommates eller udforske området på egen hånd. Sam og Alex er nok de to jeg ses mest med da de næsten altid er hjemme samtidig med mig. Alex og jeg har været ude at træne sammen en del gange efterhånden og ellers laver vi gerne ting hjemme i huset sammen - så jeg er næsten aldrig alene hvilket er rigtig rart!
I weekenden var jeg ude at spille basketball med Sam og Alex, og selvom det gør lidt ondt at sige det må jeg erkende at jeg overhovedet ikke kunne følge med i deres tempo!
Vi mødte nogle amerikanere som vi spillede imod, og jeg var på hold med Sam som er rigtig dygtig og hjalp mig en del. Alligevel var jeg ved at omkomme af iltmangel efter at dække op og løbe efter mine modspillere og hvis jeg skal gide spille med drengene igen - så skal jeg i bedre form!
Basketball er ellers vildt sjovt - jeg foretrækker dog at spille mod andre piger. Sam er MEGET ivrig efter at få Jesper til at spille basketball da han mener at Jesper må have stort talent grundet hans højde. Så han kan nok godt regne med at han bliver trukket ud på banen, så snart eksaminerne er overstået ;)
Ellers bruger jeg gerne nogle timer på stranden når de andre surfer, jeg vil SÅÅÅ gerne lære at surfe.......... når jeg overvinder min frygt for vand og hajerne der befinder sig i det!
Indtil da, nøjes jeg med at slikke sol, læse bøger, bade hvor jeg kan bunde og kigge på de andre når de boltrer sig!
På billedet kan man ane en lille plet på himlen, og det er en banner-reklame, dem ser vi flere gange dagligt - specielt på strandende!
Her er et stemningsbillede af vores have - Jesper har flyttet de kulørte lamper fra baghaven og herover og det har gjort det endnu mere hyggeligt at sidde ude om aftenen og natten!
Forleden skulle vi i byen da der blev afholdt en introfest for folk der skal gå på SDSU og UCSD så vi skulle alle på Johny V. Baren blev dog meget hurtigt fyldt, så fyldt at det tog 40 minutter at bestille en drink OG de stoppede med at lukke gæster ind så Alex stod alene udenfor! Vi tog ud og ledte efter en mindre fyldt bar.... desværre var HELE Pacific Beach fyldt op, så vi endte med at købe nogle drikkevarer og tage hjem med nogle af de personer vi havde mødt! Den stakkels baghave er ved at være vant til at have natte gæster ;).
![]() |
| Billede taget inden festen, nu som 23 årig. |
Vi har siden fået en ny sofa i baghaven som vi har fået af nogle af vores naboer, det eneste vi skulle gøre var at slæbe den hjem. Intet problem med så mange mænd i huset ;) - det gjorde de da bare mens pigerne lavede mad ;) ;) ;)
![]() |
| fra venstre: Chelsea, Jackson, Alex og Sam |
Vores "Family dinners" er super hyggelige og her har Chelsea og jeg lavet et par fade lasagne, de fik nu i øvrigt hurtigt ben at gå på i den her flok. ;)
Nu vil jeg så vise jer et syn som vores Amerikaner venner griner meget af og driller os med hver eneste gang de ser det. Jeg går ikke ud fra der er nogen af jer der kan se det morsomme på billedet?
Men det er altså blandingen af pasta og kethup - for mig er det jo en MEGET naturlig sammensætning, men amerikanerne synes faktisk det er lidt ulækkert - Her putter man smør på. JA SMØR! I mine ører lyder det meget mere ulækkert end ketchup, men den diskusion kunne nok vare ved helt indtil vi skal hjem ;).
For lige at håne min storebror lidt, vil jeg lige vise hvilke billige valgmuligheder af fristelser der forefindes ;)
Utallige smagsvarianter af lækkerier!
Hvis jeg kan trille når jeg kommer hjem, så er årsagen LIGE HER:
Til mit forsvar, er Jespers is dobbelt så stor som min ;)
Det var så lidt om selve livsstilen er her i America's finest city - nærmere betegnet - San Diego!














Ingen kommentarer:
Send en kommentar