The Golden State

The Golden State

onsdag den 27. august 2014

Dagene på Geranium Street

Jeg lægger ud med det forsømte, et billede af vores bil! ( jeg ved flere har ville se den længe ) her er hun, vores Hyundai Elantra! Fornyligt var jeg hos Dirt Cheap Car Rentals for at få repareret låsene i alle fire døre, det tog kun 3 timer ;) og nu burde alt være i orden. 


For at afhjælpe mit savn til Elisa, foreslog Jesper at vi kunne navngive bilen efter hende... godt nok ser den flot ud på billedet her - men vi navngiver ikke nogen bil med tag, eller for den sags skyld gamle/slidte biler efter dig Elisa - dont you worry I've got your back ;). 


Vi må nok erkende at dansk mad ligeledes er noget vi savner, specielt brød (og for mit vedkommene lakridser).

Dette er mit andet hold pølsehorn... Jeg bager dem så Jesper har en snack til skolen. Men problemet er at det er helt umuligt at skaffe friskt gær og derfor er jeg nødsaget til at klare mig med tørgær som absolut ikke er noget jeg er vant til! Hvis nogen (læs: Bedstemor Inga, Inger, Jytte eller mor) læser dette og lige ved hvordan det skal gøres - er jeg meget interesseret i at få gode råd. 


Derudover har jeg fundet ud af at de sælger rugbrødsblandinger ude i IKEA, så der skal vi ud meget snart!  

Forleden ankom der dog en yderst spændende pakke - Jeg ved ikke om det er til at se Jespers meget interesserede og lidt lumske smil på billedet? Men vi modtog en pakke fra Jespers bedsteforældre fyldt med Ingers berømte småkager og andre lækkerier. De overlevede posten - de overlever også her endnu, fordi vi sparer på dem!!






















--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


En aften besluttede Chelsea og jeg os for, at vi skulle ud og nyde en drink i byen, Alex tog med, men hvad vi ikke tænkte på var at vi ikke kunne komme ind uden vores pas! Ens pas er jo ikke lige noget man har lyst til at bære rundt på i byen... men sådan må det være til vi får lavet et Amerikansk ID. Da vi havde været hjemme at vende for at hente vores pas tog vi på  P.B. Ale House - men valgte dog nogle lidt mere fancy drinks end øl ;) jeg tror nok vi henholdsvis fik hvid/rødvin blandet op med hyldeblomst og lækre bær! - Corona'en er Alexanders, han ville ikke have "tøsedrinks"! Forfriskende var det! 



Når Jesper er i skole har jeg jo fri - og ud over de praktiske ting jeg skal - kan jeg lave ting sammen med de andre roommates eller udforske området på egen hånd. Sam og Alex er nok de to jeg ses mest med da de næsten altid er hjemme samtidig med mig. Alex og jeg har været ude at træne sammen en del gange efterhånden og ellers laver vi gerne ting hjemme i huset sammen - så jeg er næsten aldrig alene hvilket er rigtig rart! 


I weekenden var jeg ude at spille basketball med Sam og Alex, og selvom det gør lidt ondt at sige det må jeg erkende at jeg overhovedet ikke kunne følge med i deres tempo!



Vi mødte nogle amerikanere som vi spillede imod, og jeg var på hold med Sam som er rigtig dygtig og hjalp mig en del. Alligevel var jeg ved at omkomme af iltmangel efter at dække op og løbe efter mine modspillere og hvis jeg skal gide spille med drengene igen - så skal jeg i bedre form! 
Basketball er ellers vildt sjovt - jeg foretrækker dog at spille mod andre piger. Sam er MEGET ivrig efter at få Jesper til at spille basketball da han mener at Jesper må have stort talent grundet hans højde. Så han kan nok godt regne med at han bliver trukket ud på banen, så snart eksaminerne er overstået ;)


Ellers bruger jeg gerne nogle timer på stranden når de andre surfer, jeg vil SÅÅÅ gerne lære at surfe.......... når jeg overvinder min frygt for vand og hajerne der befinder sig i det! 
Indtil da, nøjes jeg med at slikke sol, læse bøger, bade hvor jeg kan bunde og kigge på de andre når de boltrer sig! 


På billedet kan man ane en lille plet på himlen, og det er en banner-reklame, dem ser vi flere gange dagligt - specielt på strandende! 


Her er et stemningsbillede af vores have - Jesper har flyttet de kulørte lamper fra baghaven og herover og det har gjort det endnu mere hyggeligt at sidde ude om aftenen og natten! 




Forleden skulle vi i byen da der blev afholdt en introfest for folk der skal gå på SDSU og UCSD så vi skulle alle på Johny V.  Baren blev dog meget hurtigt fyldt, så fyldt at det tog 40 minutter at bestille en drink OG de stoppede med at lukke gæster ind så Alex stod alene udenfor!  Vi tog ud og ledte efter en mindre fyldt bar.... desværre var HELE Pacific Beach fyldt op, så vi endte med at købe nogle drikkevarer og tage  hjem med nogle af de personer vi havde mødt! Den stakkels baghave er ved at være vant til at have natte gæster ;). 

Billede taget inden festen,  nu som 23 årig.



Vi har siden fået en ny sofa i baghaven som vi har fået af nogle af vores naboer, det eneste vi skulle gøre var at slæbe den hjem. Intet problem med så mange mænd i huset ;) - det gjorde de da bare mens pigerne lavede mad ;) ;) ;)
fra venstre: Chelsea, Jackson, Alex og Sam

Vores "Family dinners" er super hyggelige og her har Chelsea og jeg lavet et par fade lasagne, de fik nu i øvrigt hurtigt ben at gå på i den her flok. ;)


Nu vil jeg så vise jer et syn som vores Amerikaner venner griner meget af og driller os med hver eneste gang de ser det. Jeg går ikke ud fra der er nogen af jer der kan se det morsomme på billedet?


Men det er altså blandingen af pasta og kethup - for mig er det jo en MEGET naturlig sammensætning, men amerikanerne synes faktisk det er lidt ulækkert - Her putter man smør på. JA SMØR! I mine ører lyder det meget mere ulækkert end ketchup, men den diskusion kunne nok vare ved helt indtil vi skal hjem ;). 

For lige at håne min storebror lidt, vil jeg lige vise hvilke billige valgmuligheder af fristelser der forefindes ;)


Utallige smagsvarianter af lækkerier! 
Hvis jeg kan trille når jeg kommer hjem, så er årsagen LIGE HER:


Til mit forsvar, er Jespers is dobbelt så stor som min ;)

Det var så lidt om selve livsstilen er her i America's finest city - nærmere betegnet - San Diego!


Min 23'ende fødselsdag, eller den første uden far og mor

Den 19 august fyldte jeg 23 og jeg vil lige lave en opsummering af hvordan min dag var :). Det skal lige pointeres at det jo var min allerførste fødselsdag uden min far og mor og jeg havde lidt hjemve fordi Alex havde spillet på guitar, og da guitarspil er jo mest noget jeg hører på Gartnervænget mindede det mig om hjem. Ikke desto mindre, havde jeg en helt uforglemmelig dag :)

Pga. den forskudte tid i Danmark og USA begyndte jeg allerede at få fødselsdagshilsner 9 timer inden det i princippet blev min fødselsdag. Jesper var ikke kommet hjem fra skole endnu, så jeg sad og hyggede mig med to af mine roommates Alex og Mercedes. Mercedes som havde sin første fridag i 49 dage (!)  var af den opfattelse at fødselsdage ikke kun bør fejres på dagen, men faktisk hele ugen. Alex pointerer at det jo faktisk VAR min fødselsdag i Danmark og i og med at det jo er der jeg er født, var det allerede min fødselsdag. Pga. deres gode overtalelsesevner måtte jeg give mig, og vi startede min fødselsdag før tid ;). Mercedes åbnede en flaske hvidvin og bestilte to kæmpe store pizzaer!.

Jesper nåede lige at komme hjem inden de kom og så sad vi alle der med pizza, hvidvin og så en kærlighedsfilm (om Zombier).



Jesper brugte resten af aftenen på at lave lektier, mens vi andre hyggede os nede i stuen. Jackson og Chelsea var også med da de kom hjem.
20 minutter i midnat blev Jesper færdig med skole arbejdet og kom med udenfor hvor jeg sad med Alex, Mercedes og Philip og ventede på at klokken slog 00.00. De sang fødselsdagssang for mig og tændte små stearinlys som de blafrede med.

Næste morgen, på min "rigtige" fødselsdag vågnede jeg op, læste alle mine fødselsdags hilsner på facebook, og kørte så Jesper i skole. Jeg må sige, at jeg synes det er en klar fordel med tidsforskellen... jeg fik jo næsten alle facebook hilsener på én gang og det var en rigtig hyggelig start på dagen :). Da jeg havde kørt Jesper i skole, kørte jeg hjem for at skype med Elisa. omkring kl. 9.30 blev jeg utålmodig på at vente på min families opkald og begyndte at ringe til dem og fik ikke fat i hverken far og mor eller Kåre, Sanne og Freja. MEN så ringede de! Kåre, Sanne og Freja, de sang fødselsdags sang og flagede for mig. Det var meget tydeligt, at det var noget der passede Freja!  Hun sagde: "Ua Ua Ua", Hvilket jeg tolkede som: "Hurra, Hurra, Hurra". Faktisk flagede Freja så meget for mig, at hun  både slog sin far og mor i hovedet - se billedet nedenfor :D.



Lige da samtalen med Kåre og Sanne var ved at være færdig, ringede far og mor og de sang Bamses fødselsdag præcis som de gjorde da jeg var lille, den har jeg ellers ikke hørt de sidste mange år og jeg blev meget rørt.
Det var egentlig meningen at jeg ville have bagt en fødselsdagskage til mig selv - men det var som om jeg ikke rigtig gad?  I hvertfald, blev mor og jeg enige om at det var okay at jeg købte én i stedet. Jeg vil jo ellers rigtig gerne bage, men det er altså virkelig ikke lige så sjovt at bage når kagen er til én selv. Desuden var det lidt hyggeligere at tale med familien ;)



Camilla og jeg havde aftalt at vi skulle ud at shoppe i Westfield UTC. Så jeg hentede hende nede på Mission Beach og så tog vi ellers afsted. Vi var i Forever21, Abercrombie & Fitch, Bebe, Banana Republic og Sephora, og det var faktisk alt vi nåede på 3 timer!!! I løbet af dagen gik jeg og drillede Camilla med at hun er "shopaholic";)  i hvertfald var jeg meget imponeret over hendes evner til at brænde visakortet af ;).  Jeg skal nu overhovedet ikke spille hellig, det er meget nemt at lade sig friste når langt det meste kun koster halvdelen af hvad det plejer hjemme i Danmark. Det der er det største problem, er at prisen skrives uden skat, så hvis man lige glemmer det, kan man godt blive lidt overrasket oppe ved disken. Jeg får i hvertfald brugt lommeregner-funktionen på min mobil til fulde (mere end aldrig før) jeg skal jo både regne ud hvad priserne er i danske kroner, og så lige tilføje de ca 11 % skat oveni.

Hvad købte vi så?

Sine:
1 par Jeggins fra Abercrombie & Fitch ( Jeggins er en blanding af Jeans og Leggins)
1 concealer fra Make up for ever fra Sephora + pensel der til.
OG en fødselsdagsgave fra mig til mig - en rød Buksedragt fra Bebe. Jeg har i længere tid ledt efter en rød buksedragt og den her var så flot at jeg beholdte den på da jeg købte den!

Camilla:
3 par Jeggins fra Abercrombie & Fitch - i 3 forskellige nuancer.
1 sweatshirt i grå fra Abercrombie & Fitch
Samme makeup kit som jeg købte for et par dage siden - utroligt men vi skulle have samme foundation farve!
Et par shorts fra forever21

Her er et billede af Camilla og jeg i Westfield UTC, vi have en super hyggelig tur sammen og vi har da allerede talt om at gentage succesen ;) Hvis nogle synes vi shopper for meget kan vi jo forsvare os med at vi øver os i at regne ;).


Billede af Camilla og jeg fra shoppingturen i Westfield UTC. Læg lige mærke til min flotte nye røde buksedragt som jeg købte i anledningen af min fødselsdag. (Fra mig til mig!)

Til aften hentede Camilla og jeg Jesper og kørte hjem på Geranium street og spiste fødselsdagskage sammen med Alex og Jackson.  Kagen er en Red Velvet kage som jeg købte i VONS for kun 10 dollars.





















OG SÅ FIK JEG GAVER!

Først fik jeg den fra Elisa, ( den har jeg jo selv haft med i tasken herover og jeg har undersøgt den utallige gange, dog uden at gætte hvad det var! ) Elisa havde lavet en hel billedbog med billeder fra vores 7 årige venskab og for mig, er den rigtig sjov at bladre i! ( man kunne jo håbe på en 2'er om 7 år)
Camilla, gav mig en KÆMPE pakke Oreos med DOUBLE STUF, det var vidst ikke så godt, for dem har jeg allerede spist og jeg er bange for jeg er blevet helt afhængig af dem!
Jeg fik et gavekort fra Chelsea og Jackson til en Italiensk restaurant her i SD.
Jeg fik en flaske rødvin fra Alex, den havde jeg i princippet vundet i et væddemål, men i anledningen af min fødselsdag havde han opgraderet den til en bedre flaske ;)
Far og mor havde endda formået at sende fars CD fra Viborg Domkirke med posten så den kom PÅ DAGEN!
Jesper havde lavet et gavekort med en dag i Seaworld med tilhørende date aften!
Så man må sige, at jeg er noget af en heldig pige!

Jeg vil samtidig lige benytte lejligheden for endnu engang at sige mange tak for de gaver der er blevet sat ind på min bankkonti! De kommer til at gå til nogle gode oplevelser i "The Golden State"  :)

Om aftenen, hentede Jesper og jeg burgere på Five Guys, et sted vi er blevet store tilhængere af ;) Herefter snakkede vi lidt med vores roommates inden jeg fik min sidste overraskelse.




Billedet siger alt! Jeg skal passe rigtig, rigtig godt på min kæreste, de fås ikke bedre!!!!


onsdag den 20. august 2014

Den ene dag er bedre end den anden

I denne uge har jeg haft besøg af Esben og Claudia som jeg mødte på en ferie på St. Croix for to år siden. Den ene dag har været bedre end den anden, og det er som om "hele huset" er blevet rystet rigtig godt sammen.

Det hele startede egentlig med at jeg skulle mødes med Camilla for at tage på stranden - pludselig skriver Esben om vi kan mødes da han og Claudia er en smuttur i San Diego.
Camilla og jeg brugte så hele dagen på Pacific Beach sammen med Esben og Claudia, som skiftedes til at surfe på et longboard. Jeg synes det var rigtig sjovt og dejligt at se dem igen ( det er trods alt hele 2 år siden jeg mødte dem på St. Croix ) så jeg inviterede dem hjem for at møde alle Jespers og mine roommates til aften. og så sker det sjoveste!!!
Vi sidder i stuen og hyggesnakker da Alex fra tyskland kommer ind stuen (i bar overkrop) og hilser på Esben og Claudia, herefter gik han ud igen og tog en T-shirt på og kom tilbage. Claudia spørger mig: "hvor er ham med det mørke hår?" og jeg peger på Alex. Da Alex er taget afsted for at møde nogle tyske kammerater spørger Claudia mig igen: " Hvor er ham med det mørke hår som lige havde været i bad" og jeg siger at han skulle mødes med sine venner - men Claudia sagde: "nej ikke ham....! Ham i bar overkrop" det viser sig så, at Claudia kun havde haft øjne for Alex's overkrop og IKKE hans ansigt - så hun forstod ikke at "ham med T-shirten" ikke havde hilst ( hvor uhøfligt, mente hun ). Vi grinede alle sammen meget. Næste dag tog vi på stranden da Sam havde lovet at han ville give Claudia en surflektion.
Claudia og Alex var temmelig interesserede i hinanden og der var vidst ret mange amoriner i luften hele dagen og aftenen.
Esben, Claudia, Alex, Jesper og jeg kørte sammen ned i Downtown om aftenen og fandt en mexicansk restaurant kaldet Don Chido hvor vi nød aftenen.

Næste dag havde Esben og Claudia en aftale med en amerikansk ven om at komme ud på hans private strand, de inviterede mig med og jeg kom på en eller anden måde til at invitere alle de andre i huset så Esben blev nødt til at spørge sin ven om vi ALLE måtte tage derud.

Og HOLD NU OP HVOR VAR DER LÆKKERT!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


Vi havde en HEL strand for os selv!
Vi var 11 personer: Ejeren af huset (Ron), 3 af Sam's venner og ham selv, Alex, Jackson, Chelsea, Esben, Claudia og mig.

Så snart vi ankom løb drengene ud i vandet for at surfe

Sam og Alex
Alex og Jackson
Jeg havde SÅ ondt af Jesper - han havde endnu ikke haft mulighed for at surfe og han sad i skolen mens vi andre havde en hel strand at boltre os på. :(!!!!



















Ron's niecer kom også ned på stranden og boogieboardede (man har et lille bræt og kan ligge på maven og "surfe"). Det prøvede Chelsea og jeg også og det var helt vildt sjovt, bølgerne løftede en helt ind på stranden.

Hele dagen hyggede vi, folk surfede, badede, spillede fodbold og amerikansk fodbold, spillede strand tennis, tog sol, drak øl, gik ture og meget mere. Det var det rene paradis. Det var egentlig meningen at Chelsea, Jackson, Jesper og jeg skulle have været ude at sejle om aftenen - men vi havde det SÅ sjovt at vi valgte at blive og fik Jesper til at komme ud på stranden efter skole.

Omkring kl. 18 eller derefter kom Jesper og han skulle bare ud at surfe i en fart!!!!!! Han var oppe at stå aller første gang han gik efter en bølge, så han har ihvertfald ikke glemt sin tur i Australien :)!! Herefter tog vi allesammen op i det store rigmandshus og så solnedgangen.



Vi var allesammen virkelig sultne og pga. en fejl i kommunikationen endte vi med at købe mad af to omgange = både pizza'er og Grillmad. Esben havde skaffet pizzaerne og de var simpelthen de lækreste! De var meget bedre end alle andre pizzaer vi har fået på hele turen.

Der blev grillet, lavet drinks og hygget rigtig meget! Det var en ren "feast" sagde amerikanerene.


Vi kørte hjem og hoppede på hovedet i seng :)

Esben og Claudia havde planlagt at de skulle hjem - men jeg overtalte dem - eller Claudia havde vidst andre årsager til at ville blive ;)?
Så tog vi på stranden for at surfe (Sam, Jackson, Esben, Claudia og mig) jeg synes der var koldt - så koldt at jeg sad med tæppe på for at holde varmen og glemte ALT om solcreme. (hvilket jeg virkelig fortrød om aftenen)



Vi spiste Taco på et lokalt sted kaldet: Oscars. Jeg fik "surf and turf": Rejer og bøf. Så lækre at vi bestilte flere efterfølgende. Herefter tog vi ned på Mission Bay hvor Jackson arbejder - han lånte en båd og vi tog ud at sejle, Alex og Chelsea nåede også at komme med.




Fra: venstre: Chelsea, Claudia, mig og Jackson

Her hænger Claudia og jeg efter båden mens den sejler, det var lidt specielt fordi vi jo ved at her er mange hajer - så vi følte os lidt som haj madding og det var ikke noget man skulle tænke for meget over mens man lå der. ;)

Det var en begivenhedsrig tur. Vi så en båd (catamaran) der væltede, så Esben og Jackson måtte over og hjælpe de stakler der sejlede den. Forinden havde folk på Jetski forsøgt at hjælpe - men de havde bare gjort ondt værre ved at "parkere" en af deres Jetski oven på sejlet (!!!). Esben og Jackson fik dog løst problemet.

Vi så sæler, fik nogle øl og hyggede os bare rigtig, rigtig meget!


Om aftenen tog vi hjem, drengene skulle ud at surfe igen og vi piger ville bare gerne hjem og have varmen! Jesper kom hjem lige i tide til at kunne komme med ud at surfe.

Vi piger blev enige om at få lavet noget mad til de formentlig sultne surfere (og os selv). Så endnu engang spiste vi alle sammen - Killian, den tidligere  roommate kom også på besøg, han var meget overrasket over at Claudia og Esben kunne tale fransk uden accent - det samme var amerikanerene om deres engelske - men Far sagde jo allerede at Esben var et "sproggeni" da vi var på St. Croix....... så jeg var ikke overrasket ;).


Fra venstre: Jesper, Esben, Alex, Claudia, Kilian, Chelsea og Jackson.

Det er bare så hyggeligt når vi er så mange sammen i køkkenet. Ofte laver vi alle mad hver for sig på kryds af hinanden men smager hinandens mad! På den måde hygger vi og får samtidig mulighed for at smage mad fra forskellige lande :) forleden lavede jeg f.eks. frikadeller og dem ville alle meget gerne have fingrene i ;).

Desværre måtte Claudia og Esben hjem til San Fransisco om lørdagen... De skulle starte i skole mandag så der var ikke noget at gøre, vi havde allerede udskudt deres hjemrejse to nætter. Vi har ellers virkelig hygget os og huset er endnu sjovere jo flere mennesker vi er i det :)! Vi har aftalt at Esben og Claudia skal komme tilbage hurtigst muligt! :)






lørdag den 16. august 2014

JESPERS 25 års fødselsdag!


Den 10/8 havde Jesper fødselsdag og det skulle selvfølgelig fejres!

Vi lejede et fadølsanlæg som hedder "keg" herovre og så inviterede vi alle vores roommates fra huset og vores andre venner. Vores nye venner Jenny og Sean havde tilbudt at tage deres gasgrill med og folk medbragte selv deres mad.

Det bedste billede jeg har af "Keg'en" er de her:





















Jesper laver en såkaldt "keg stand" hvor han drikker af fadølanlægget mens han står på hovedet. Amerikanerne tæller sekunder imens og Jesper klarede 10 sekunder hvilket er en ganske udmærket præstation.

Jesper havde købt sig en god gedigen bøf til kun 16 $ (88 Dkk) - han spiste den (selvfølgelig ) OG halvdelen af min!!!

Hvilken bøf er mon Jespers?
                                    

Min studieveninde Camilla og Jespers studieven Nikolaj


Vi havde sådan en utrolig hyggelig fest både dag og aften - på en rigtig rar afslappet måde:

Fra venstre: Sean, Jesper, Kilian og Sam


Billede af gæsterne, der mangler dog en 4-5 stykker på billedet





Sam og hans gode ven Horrace


Hele ugen op til gik jeg og fortalte alle om den danske kanel tradition og alle var helt vilde med ideen, pånær Jesper.



Selve seancen kan ses på nedenstående video:



Jeg havde selvfølgelig også bagt en stor fødselsdagskage og der kommer lige et par billeder af den her:


Chokoladekage med chokoladefrosting og hvid fondant



Til Henning (eller andre skarpe hoveder): Ja der er desværre kun 20 lys da der ikke var samme antal lydholdere i pakken som der var lys. Ud over den fejl fik jeg utrolig meget ros og der var kun Jesper der fik to stykker. Jeg tror ikke amerikanerene er vant til at man laver alt selv? ihvertfald var de meget imponerede i forhold til hvad jeg er vant til.

Jesper fik i øvrigt både fødselsdagssang(e) på både Dansk og Engelsk. Han fik også gaver, en flaske vin fra vores Tyske rumbo Philip, En flaske KANEL snaps fra Nikolaj og et gavekort til at stå på Jetski fra mig :)


Antænder kul til den nye vandpibe

 



mandag den 11. august 2014

Siden sidst



Siden sidst er vi flyttet ind på vores dejlige værelse! Nøj hvor var det dejligt!!!! Det der med at sove på sofaer er helt klart ikke nogen oplevelse vi behøver gentage! Her i huset har vi udsigt til Sea Worlds fyrværkeri show som hver eneste aften! Det er vi virkelig heldige med! Selv fra vores værelse er udsigten fantastisk.


Her er lige et par billeder af vores badeværelse som er ret stort. KÆMPE skab, boblebad, brusebad og hele to håndvaske.



Vi har fået en ny roommate som er flyttet ind på "rode værelset" han hedder Alexander og er fra Tyskland. Han har dog virkelig ændret rodeværelset til det bedre. Han har dækket ALT rodet til ved at hænge lagner op og det ser faktisk ok ud nu!

Jackson, Alex, Jesper og Jeg tog til en fødselsdag nede på stranden i fredags hos en af Jacksons venner. Det var virkelig hyggeligt. Jesper og jeg mødte et par ved navn Sean og Jenny som vi inviterede til Jespers fødselsdag, de var faktisk så søde at de tilbød at tage deres grill med!! Jenny er MEGET interesseret i alle former for anderledes kultur end den hun kender så hun vil rigtig gerne lære danske ord, traditioner og høre om Danmark - til gengæld kan hun jo så lære os Amerikansk og give gode råd til os. Vi har det super hyggelidt med dem.

Vi har lejet en bil hos Dirt Cheap Car Rentals. Det er en Hyundai Elantra og vi betaler 575 $ om måneden. Det har simpelthen bare gjort vores tilværelse nemmere. Vi bor jo på toppen af Mount Soledad og det gør at vi har en ret stejl gå/cykeltur hjem - specielt hvis vi har handlet ind.....( man skal huske på at alle varer har dobbelt størrelse og derfor også er tungere at slæbe )! Jesper er også glad for ikke at sidde i en time i bussen både til og fra skole...Så det er virkelig luksuriøst at have fået bil!!!

Jeg skal nok lige smide op af bilen snarest!