Årsagen til de manglende opdateringer!!!!!!!!!!!!!! ( Life happens)

Da Elisa var taget hjem gik vi tilbage til en hektisk dagligdag og for mit vedkommende lidt stressende da jeg havde været lidt fraværende i skolen mens Elisa havde været på besøg!
For det første var jeg kommet lidt bagud med lektierne for det andet var der ikke voldsomt mange dage til min første test (faktisk kun 7 dage).
Mandag ville jeg have normale timer men onsdag skulle jeg til et endags kursus som varede fra 7.45 til 14.00 for så at tage til mine normale timer fra 15-17 for så tilsidst at tage til de første timer af mit kursus "playing with color" hvilket var et fag hvor jeg trode jeg skulle arbejde med at tage billeder og derefter redigere dem.  I kan nok tro at Jesper hentede en træt kæreste kl 21 om aftenen.

Jeg vil lige vise et billede af Jespers og mit skema. Mine timer er røde og Jespers blå:

Som jeg lige fortalte var min onsdag den 22 oktober en ret lang dag - men den var ret interessant, så jeg vil fortælle lidt om hvad jeg oplevede:

Martin og jeg skulle begge have klassen: HR Learn About Tour - altså en tur rundt til forskellige virksomheder hvor vi hørte foredrag af de forskellige organisationers Human Resource ledere. ( lige noget for mig ;) ) 

Martin og jeg fik "guide pladsen" i bussen og ellers var bussen fyldt med kvinder på nær 4 mænd hvoraf jeg vil tro to var homoseksuelle.

Det første firma vi tog hen til hed: Provide-Commerce: Et blomster firma med hele seks HR managers.  Da vi kom ind havde de pyntet et helt rum op i anledningen af, at vi skulle komme - der var blomsterdekorationer på bordet som var stillet op så det lignede at vi skulle til konfirmation ;) Derudover havde de en stor buffet fyldt med "morgenmad" i form af slik, kager, special chokolade, chokoladeovertrukne oreos, chokoladeovertrukne jordbær, the, juice og kaffe. Alt sammen meget overvældende! 

Jeg fik "wienerbrød" chokoladejordbær, regnbue oreoes og juice :)

Mens vi alle sad og guffede lækkerierne i os, fortalte alle medarbejderne hvad de lavede og gav tips og tricks som har virket for dem. Langt de fleste på turen var allerede uddannet Human Ressource medarbejdere så de sad og skrev side op og side ned af noter, jeg skrev kun hvis der var noget jeg synes var særdeles interessant!

Ingen havde lyst til at tage derfra, men vi måtte desværre videre. 

Herefter kørte vi ned til San Diegos baseball hold - buschaufføren kunne overhovedet ikke finde vej, så vi blev lidt forsinkede - heldigvis var der vand, frugt og proteinbarer i bussen ;)

Vi skulle ind og se: San Diego Padres Stadium

Vi blev vist op i et stort lokale hvor borde og stole var stillet op som om man var til en stor konference.

Efter et par timer med foredrag og spørgerunde blev vi inviteret ned på selve banen hvor de havde opstillet borde og frokostbuffet til os! LUKSUS - vi følte rigtigt at vi var VIP's.

Efter en dejlig frokost med sanwiches, chips og sodavand tog vi billeder ude på plænen! Herefter fik vi en stor rundtur!

Billede af hele gruppen samt vores instruktør som sidder ved siden af mig (hende med lyse krøller)

Her er vi inde i baseball spillernes omklædningsrum:

Jeg var meget imponeret over stedet og alle de "goder" som spillerne får stillet til rådighed. Spillerne havde rum de kunne slappe af i med deres familier.  Køkkener og barer til familier og venner og sågar børnepasning hvor både mor og barn kunne være hvis der var behov for det! 

                                                                                     Billede af en af barerne

Efter en stor rundvisning måtte vi skynde os tilbage til bussen og vi nåede også kun lige tilbage til skolen 10 minutter i 3 og måtte gå direkte til forelæsning.

Disse forelæsninger var præcis som de plejer - vi har en ung professor, hun er kun 34 år men enormt dygtig til at undervise. Jeg har hende både til "Industriel Organisatorisk Psykologi" og "Social Psykologi", hvilke er to fag jeg interesserer mig meget for hvilket godt kan have indflydelse på min vurdering af at hun er interessant! Det er dog ret tydeligt at hun holder mest af faget social psykologi! Hun joker tit, holder et højt tempo i undervisningen og taler skingert tydeligt amerikansk men på en god måde!

Disse to fag tæller begge 4 Units og udgør sammen den vigtigste del af mine 12 units.
Jeg skal nok se om jeg kan få taget et billede af forelæsningslokalet og min professor: Rebekah Wanic

Da timerne sluttede klokken 17, kørte Martin mig over til min sidste klasse,- her fik jeg lige 40 min. i fred. Så jeg satte mig udenfor og spiste min medbragte mad :)

Da jeg kom op til mine timer i kurset: "Playing with color" fik jeg mig noget af et chok. Kurset var slet ikke som vejlederen havde beskrevet det. For det første skulle man have sit eget spejlrefleks kamera og en masse dyrt udstyr hertil. For det andet var alle de andre uddannet fotografer og sidst men ikke mindst havde jeg ikke en chance for at klare mig godt mht. opgaverne. Jeg forklarede læren min situation, og hun mente heller ikke kurset var noget for mig. Jeg vidste dog ikke om det ville være muligt at få lov til at droppe ud, da der havde været sidste frist, og af den grund valgte jeg at blive hele aftenen for at give det en chance. 
Jesper kom og hentede mig kl 21.00 og jeg var rigtig ked af det over det sidste 3 timers kursus OG måske lidt ekstra ked af det fordi jeg var lidt udkørt.

Dagen efter tog jeg til møde hos min vejleder Kristen og fandt ud af at jeg kun kunne droppe kurset ved at smide en 1000 lap efter det. Jeg overvejede situationen - og betalte ved kasse et. Samtidig skulle jeg så have fat i nye fag og have dem forhåndsgodkendt hjemme ved Humanistisk Informatik. Da jeg skrev hjem til Humanistisk Informatik var det vores egen gode gamle Jørgen Riber der kom mig til undsætning og jeg blev herefter opskrevet i 2 nye fag.

Jørgen Riber har flere gange sendt nogle svar hvor jeg havde behov for hurtig respons og han svarer altid med et rigtig sødt og venligt svar.

Tidligere sendte han endda en sjov lille hilsen med i denne mail:

Så kan man altså godt savne de vante rammer og nærheden på lille Humanistisk Informatik!

Ugen fortsatte og Jesper og jeg lavede stort set ikke andet end at læse op til eksaminer. Jeg havde to eksaminer den 27 oktober og Jesper skulle til sin eksamen den 4. november. Vi havde nogle dage hvor vi levede af fastfood og enten så vi først hinanden når vi skulle sove - eller også sad vi ved siden af hinanden med næserne begravet i hver vores bog eller computer. Vores roommates spurgte os hele tiden om vi ville surfe, sejle, feste osv - det måtte desværre vente lidt endnu.

Lørdag skulle jeg til mit endags kursus i "Visual Media in the EFL Classroom" som varede fra 8.15 - 17.30. Jeg måtte lige ringe hjem til far og mor og få lidt opbakning!
Dette kursus var forrygende. Vi var kun 9 personer og jeg var klart den med det bedste engelsk - man kan godt tillade sig at sige at jeg underholdt mig selv, ved at høre mig selv. Det ville trække ned i vores karakter hvis vi ikke deltog men selve den endelige karakter blev givet ud fra en skriftelig opgave.

Jeg syntes faktisk vores underviser (Todd Owen) var rigtig dygtig, dagen gik bestemt ikke langsomt i forhold til at vi skulle sidde der 9, 5 timer i streg på en lørdag! Han sørgede hele tiden for, at vi var en del af undervisningen og var god til at variere sine undervisnings metoder. 

Da dagen var ved at være slut fik vi et essay for, som skulle fylde 1-4 sider og afleveres næste lørdag hvilket var heldigt for mig da mine eksaminer lå mandag! Jeg var meget stresset og havde nok ikke kunne klare at skrive et essay samtidig! Resten af min lørdag og hele søndag blev brugt på at læse op til de to eksaminer. 

Efter mine to eksaminer tog jeg en "fri aften" sammen med Jesper hvor vi tog os tid til at se en film. Det havde vi begge et STORT behov for, mine eksaminer var ikke gået specielt godt da "multiple choice testsne" slet ikke foregik som forventet. Efter at have snakket lidt med andre der går på UCSD har jeg det lidt bedre, det er trods alt det 20. bedste universitet i verden - eksaminerne er anderledes og sproget er anderledes så jeg vil tillade mig at sige: "det er ok, at det i starten ikke går helt så godt som det plejer!"

Tirsdag og onsdag skrev jeg et essay i Industriel Organisatorisk Psykologi som skulle afleveres ondag aften. Martin og jeg kørte ud i Westfield UTC hvor vi hjalp hinanden lidt med nogle spørgsmål til essayet. Herefter læste vores roommate Sam min tekst igennem for grammatiske fejl og engelsk sætningskonstruktion! Dejligt!

Nedenfor ses den uges skema, mit er rødt og orange og Jespers blåt. 

Næste dag mens Jesper var i skole tog jeg ud at shoppe sammen med Chelsea for at finde et halloween kostume til både hende og Jackson. Jesper og jeg havde heldigvis taget et par gamle karnevalskostumer med så vi var fri for at købe nye. På vej ned for at købe kostumerne kom Chelsea og jeg i tanke om, at vi var sultne og kørte ned på Jacksons arbejde for at spise frokost sammen med ham. Vi købte mad på Olive Cafe. Her får jeg Grilled Cheese, suppe og pumpkin cake:

Efter vi havde spist paddle boardede vi - det har Chelsea og jeg gjort en del i da det bare er en rigtig hyggelig og afslappet måde at få motion på. Det er rent faktisk ret hårdt for armene ;)

Efter vi havde købt Chelseas kostume (hvilket tog frygtelig lang tid) tog jeg hjem og skrev mit essay som jeg senest skulle aflevere lørdag - jeg ville bare ikke få mulighed for at skrive på andre tidspunkter så jeg blev nødt til at gøre det torsdag.

Om aftenen skulle vi til Downtown i et "Haunted Hotel" - det var rigtig vigtigt for Chelsea at vi kom afsted, så snart Jesper kom hjem fra en lang dag i skolen, købte vi billetter og tog afsted. Både Jackson, Chelsea, Alex, Jesper, mig selv og Seth tog afsted sammen - Seth boede stadig i vores stue men ikke alle nætter (heldigvis var Stewie hunden der næsten altid :D ). Jesper kørte bilen så ham og Seth som de to største kunne sidde forest - på bagsædet sad Alex, mig selv og Jacksom som så havde Chelsea på skødet ;) Det var heldigt at vi kun skulle køre i 20 minutter ;).

Da vi ankom ved the Haunted Hotel var der en frygtelig lang kø - jeg forstår simpelthen ikke at jeg ikke tog et billede. Køen fyldte fortorvene hele vejen rundt om blokken. Vi overvejede længe ikke at stille os i køen - vi besluttede faktisk at tage på bar istedet, men kom i tanke om at hverken Jesper eller jeg havde taget vores pas med.... til slut overgav vi os og stillede os i køen. Jeg vil tro vi stod der i 1,5 time - men det føltes egentlig ikke så slemt for vi kunne jo stå og hyggesnakke. Hotellet havde sørget for skuespillere som gik rundt ude på gaden og i køen som skulle skræmme gæsterne og "hype" stemningen lidt.

Der var specielt én af skuespillerne som nærmest var født til jobbet - hun var så skræmmende i sine bevælgelser og den måde hun jagtede folk på - at man hele tiden kunne høre skrig fra forskellige steder i køen.
Turen kom desværre også til os, jeg ved simpelthen ikke hvad der skete men jeg var skrækslagen, første gang jeg så hende, stod jeg og gemte mig op ad Jesper og da jeg kiggede ind mellem hans arm og side stod hun lige bagved med ansigtet ALT for tæt på og jeg skreg som aldrig før!

Efter det var det som om jeg nærmest blev hendes "yndlingsoffer" - hun blev ved med at komme tilbage, snige sig ind, ånde mig i nakken osv! Jeg synes overhovedet IKKE det var sjovt - det var som taget ud af mit værste mareridt og mit adrenalin pumpede rundt i kroppen. Da jeg troede det ikke kunne blive værre, ville Chelsea lige advare mig og råbte SINA!!! Det fangede skuespilleren selvfølgelig straks og begyndte hæst at hviske mit navn: Sinaaaaa - Siiiiinaaaaa - sådan fortsatte hun.... Jeg græd op ad Jesper - og Jesper græd af grin.

Efter det var jeg sur, sur over der ikke var nogen af de andre der hjalp mig, og sur over at de grinede mens jeg havde et af mit livs mest uhyggelige oplevelser.

Jeg tror jeg på det tidspunkt havde opbrugt al adrenalin jeg havde i kroppen - i hvert fald var jeg ikke længere bange, og jeg var heller ikke særligt oprevet inde i "The Haunted Hotel".
Til gengæld var det nu de andres tur, da vi stod ved indgangen og det næsten var vores tur begyndte Jespers hjerte at PUMPE, enten var han angst eller ekstremt spændt! Vi blev også alle lidt ekstra nervøse over situationen da vi læste nedereste linje på dette skilt:

Hotellet var dog ekstremt godt lavet! vi startede med at blive lukket inde i en elevator hvor lyset straks blev slukket. Derefter tændte de et stroboskop (hurtigt blinkende lys) og en "psykisk syg patient" gik amok -

folk trådte tilbage og maste sig op ad væggene i elevatoren og i samme øjeblik blev der åbnet låger i væggene og folk udefra væggene stak hænderne ind og rørte ved en. Der var nogle der rørte min nakke og rykkede i mit hår så jeg skubbede på Jesper som stod foran mig, men han ville ikke længere frem da den psykisk syge patient også var ret så skræmmende!

En af personerne der kravlede ud gennem lågerne i væggene af elevatoren.

Vi blev lukket ud af elevatoren og turen fortsatte rundt. Det er temmelig svært for mig at beskrive det hele fordi der skete så mange ting hele tiden! Vi kom igennem den psykriatiske "lukkede afdeling" ON CRACK! En pige lå i en seng og fik et meget voldsomt epileptisk anfald. Der stod også en "Patient" som stod med ansigtet ind mod væggen og råbte og skreg.

Herefer kom vi ind i en afdeling hvor de slagtede mennesker:

Der var både rum med, Klovne, Zombier, dukker (de var ret så ulækre), en operationsstue med døde mennesker.

Jeg er åbenbart ikke superglad for zombiedukker - i rummet med dukker blev en af skuespillerne ved med at følge efter mig - til sidst blev det for meget for mig og jeg prøvede at slippe af med hende ved at fortælle at der også var en pige længere bagud (Chelsea). Det gjorde kun det hele værre og skuespillerinden skreg:" But you are the ugliest"!

Hvis der er nogen som sidder og tænker at det er latterligt at blive bange, så kan i selv prøve at forestille jer hvordan det er at gå på en ekstremt smal gang, i bæld mørke og møde folk som ham her:

 Hvis der stadig er nogle der er sikre på de ikke ville være bange, så er det fordi i lider af manglende fantasi. HUSK: hvis du løber, løber de efter dig!

Vi kom ind i et område hvor der hang "ligposer" over alt - de var lavet som en slags labyrint - alle vores 4 drenge strøg paniske rundt mellem ligposerne for at finde udgangen. For mig virkede det som det tidspunkt hvor der gik mest survival instinkt i dem ;)

Det var rart at komme ud igen, men det var virkelig sjovt at prøve et ORDENTLIGT "spøgelseshus" dem har vi INGEN af i Danmark - det kan vi da i hvert fald skrive under på nu!
Vi tog direkte hjem og var rigtig glade for at se Stewie :)!