Til aftensmad lavede vi gerne suppe, brændende kærlighed eller andre ting som smører halsen godt ;)
Mandagen efter Halloween var jeg så heldig at min professor meldte sig syg - så kunne jeg blive hjemme sammen med Jesper - Jesper var dog bedre til at sove middagslur så han kom sig lidt hurtigere. Jeg fik mig noget medicin og så gik det hele over - jeg vil lige vise et billede af kæmpe pillerne - de ser ikke spor sunde ud ;)
Jeg tog Stewie med ud at blive luftet, jeg havde lovet at passe på ham :) Da jeg kom hjem ville jeg tage et bad og da jeg kom ned igen var hunden væk. Jeg panikkede fuldstændig, skrev til Chelsea som også gik i panik... Så viste det sig selvfølgelig at Sam havde taget ham med ud at køre en tur - jeg synes nu godt, at han lige kunne have sagt noget ;)
![]() |
| Her er Stewie og jeg ude at gå en lille runde i kvarteret :) |

Da jeg endelig startede i skole igen kunne jeg godt mærke det var begyndt at blive koldere og mørkere - her er et par billeder som er taget lige da jeg fik fri fra skole (kl. 17.00)

Billederne er taget af vores bibliotek (Geisel) - en udsigt jeg nyder hver eneste gang jeg ser den!
Her er et kort over den del af campus som Jesper og jeg bruger mest:
- Øverste røde cirkel er mit forlæsnings lokale
- Nedereste røde cirkel er Mandler hall hvor mine spørgetimer foregår - jeg har næsten været begge steder hver eneste: mandag, onsdag og fredag.
- Øverste blå cirkel er Jespers fremlægningslokale - her mødes hans hold én gang om ugen og fremlægger deres projekt.
- Nederste blå cirkel er Jespers "Energy coversion" forelæsningslokale.
- Den gule cirkel er "Geisel" biblioteket som jeg lige har vist billeder af.
- Den grønne cirkel er der hvor vi normalt parkerer - som I kan se er der ret langt mellem vores skolelokaler og parkeringen, så vi tager altid en bus frem og tilbage. Vi parkerer altid samme sted så den der bliver færdig først kan finde bilen og køre hjem. (OBS: hvis du ikke kan se den grønne cirkel skal du føre musen længere ud i højre side.)
På en af mine fridage holdt Chelsea og jeg en tøsedag - Chelseas kontrakter (på både hendes internship og også hendes tjenerjob) var lige udløbet så hun ville gerne se godt ud til alle sine jobsamtaler. Vi tog ned og fik ordnet negle - det er ekstremt billigt her i USA og næsten alle Amerikanske kvinder har "salon plejede negle".
Selvom det var Chelsea der skulle til jobsamtaler var det hende der fik farvet neglene knald røde! Jeg fik lidt glimmer på ringefinger OG ringetå - og ellers blev de malet i en neutral nuance ;). Jeg kunne næsten ikke få luft mens vi var dernede, for når man sidder med hænderne i gele kan man ikke få lov til at pudse næse - hehe ;) - Pyt, jeg fik både fod, ben og arm massage ;). Anyways, her er resultatet:
Den 6/11 fik jeg mit allerførste A på UCSD :) Det skrev jeg selvfølgelig hjem om med det samme ;)
Jeg fik det i et Essay i faget: Visual Media in the EFL Classroom.
Vi havde begge rigtig mange lektier for hele tiden, men vi prøvede at lave tid til hyggelige ting også - f.eks. var Jesper og Alex ude at surfe et par timer ved Tourmaline, imens lå jeg og solede mig og læste til eksamen:
Vi har også været i biografen et par gange, den 9 november var vi f.eks. nede i Fashion Valley og se FURY sammen med Chelsea og Jackson - vi syntes alle det var en god film - den handlede om 2. verdenskrig (USA imod Tyskland) Så på vejen hvem sad vi og snakkede lidt om at det er sjovt at vi i dag sidder og er rigtig gode venner alle sammen - selvom vi har været i krig. ( Vi tænkte f.eks. at Jackson og Alex kunne have været i krig mod hinanden hvis de havde levet dengang) Derudover gjorde vi lidt grin med tyskerne generelt ;) det var rigtig hyggeligt :P ( Alex vores tyske roommate var på Hawaii på dette tidspunkt )
Hele november måned fik vi en masse dejlig post! Den 10. modtog vi hele 4 poser lakridser fra far og mor ( mine yndlings!) - jeg tjekker gerne postkassen lige inden jeg/vi kører i skole - så vi fik lige en lakrids i bilen.
Derudover havde Inger (Jespers Bedstemor) sendt en kæmpe pakke lækkerier med både slik og Jespers favourit småkager - denne gang var der så mange at det lykkeds mig at overtale ham til at Chelsea og Jackson måtte smage!
Jeg nåede desværre aldrig at tage et billede af lakridsposerne ELLER småkagerne (gad vide hvorfor) ;).
Om aftenen sad vi i køkkenet og hyggede med Chelsea, Jackson og Sam. Udlejer Mel kom på besøg - tidligere havde jeg lidt anklagende spurgt ham hvorfor han ikke kører rundt i en åben sportsvogn nu han har så frygtelig mange penge, og jeg forklarede at det havde jeg gjort hvis jeg havde været ham - Han grinede hånligt mens han forklarede at han har 16 biler..(!)
Denne aften havde Mel taget sin cabriolet med for at vise den. På vejen ned ad vores trapper trådte Mel forkert og faldt ned, han var lige ved at knalde hovedet ind i Sams bilrude men jeg nåede lige at gribe fat i hans arm og sætte min den anden arm ind foran hans hoved. "You just saved my life! Sagde han forskrækket - Jackson var helt chokeret og snakkede om det flere gange den aften.
Bilen var en sort corvette: Vi åbnede motoren, prøvede at sidde inde i den - tændte den for motoren. Det var super hyggeligt.
Det var for mørkt til at tage billeder af bilen men jeg har et billede af nummerpladen:
Tirsdag den 11 foregik som alle andre dage Jesper var i skole og jeg læste til eksamen - men ud over den kedelige dagligdag tog vi ned til PB Recreation Center - her spillede Jackson, Sam, Kilian og Jesper basketball sammen med nogle drenge de mødte dernede - jeg kiggede på og læste fortsat op til eksamen - men det var da bedre at læse her, end derhjemme.
Det var Jespers første tur på Basketball banen, Jesper var ikke selv særlig stolt af sin præstation men jeg synes han klarede sig rigtig flot! Han kan jo ikke sammenligne sig med Sam som spiller basketball hver 3. dag.
Den 14/11 var det Jacksons fødselsdag - jeg havde tidligere lovet at vi ville være med til at fejre ham - jeg havde dog ikke lige forestillet mig, at de ville fejre det fredag - så det blev lidt besværligt for Jesper og jeg da vi skulle op til et heldagskursus næste morgen. Vi ofrede os og tog afsted alligevel, men i og med at vi skulle møde i skole kl. 8 for først at have fri kl 18, synes jeg det var fair nok, at vi var de første der gik. Vi havde det ellers rigtig hyggeligt nede på PB Local hvor vi blandt andet også mødte en af Jespers amerikanske studie kammerater. Han var helt vild efter at komme i kontakt med Jesper, da de to havde det til fælles, at de begge læser til ingeniør men samtidig er nogle store brød og ikke specielt nørdede ;).
Jakson fik smidt øl og shots i hovedet af alle som var med for at fejre ham- så han kom ikke på arbejde næste dag og Chelsea måtte ligge i sengen helt til kl 14.00!
Dagen var dog noget anderledes for os - vi spildte vores dag på kurset: Music in the EFL Class. Det er nok det mest elendige kursus jeg nogensinde har haft - det vi "lærte" var ubrugeligt og instruktøren var endnu mere ubrugelig - han mente selv at han skulle spille på guitar og synge - her vil jeg nu mene, at han har overvurderet sine evner på det groveste. Som jeg sagde til Jesper da vi kørte hjem, det eneste vi fik ud af dagen var at forstå sangen: Hotel California. Den part var vi så også glade for.
Det kunne vi fortælle Inger og Leo om da vi skypede med dem - de forstod godt at det ikke havde været rart at høre på.
Jeg skulle til eksamen den 19. i både social psychology, industrial organizational psychology og derudover havde jeg endda et essay til samme dag. Der var ikke andet at gøre, end at komme i sving med at læse. Undervejs i processen skulle vi dog lige huske at tilmelde os det kommende bachelor semester og finde ud af hvilke valgfag vi kunne tænke os hjemme i Danmark.
Jesper valgte:
- Adaptiv regulering.
Jespers andre fag ligger sidst i semesteret dvs. at han ingen fag har lige når vi kommer hjem.
Jeg skal have følgende:
- Kommmunikationstilrettelæggelse og -processer
- Faget videnskabsteori: Kommunikation
Valgfag:
- Organisatorisk læring, kommunikation og intervention
- Virksomhedsledelse
Derudover gik det op for mig, at man allerede skulle have skrevet til de universiteter man kunne tænke sig at læse sin kandidat på nu - det nåede jeg desværre ikke (jeg var lige travlt beskæftiget med mit udlandsophold) i stedet måtte jeg skynde mig at sende nogle mails til tidligere vejledere, skoler osv. Ret så stressende midt i eksamenslæsningen ;).Den 19 var jeg til mine eksaminer, jeg synes selv at det var gået forrygende inde til eksamen - men SÅÅÅ godt var det nu heller ikke gået. Om aftenen sad jeg og skrev mit essay færdigt da det skulle afleveres inden midnat, Jackson lavede spagetti og kødsovs til mig og Chelsea læste mit essay igennem for gramatiske fejl. Da Jesper kom hjem meget sent om aftenen kørte han på In-N-Out og fik en burger - han havde været i skole helt indtil kl. 10 for at lave projekt sammen med Nikolaj. Selvom vi tilsyneladende har ondt nok af os selv har vi også fået massere af opbakning hjemmefra, den 20'ende modtog vi en dejlig pakke fra Jespers familie med en Lakridspibe julekalender!Jesper var nede hos Rasmus og Nikolaj og spille lidt computer hele aftenen, men vi pakkede pakken op så snart han kom hjem :).
Vi var noget forskrækkede over prisen på portoen over de to pakker vi havde fået! Vi modtog også et sødt postkort fra Alex:
Der stod ikke meget men tanken var rigtig rigtig sød :)!
Fredag den 21. var en rigtig god dag, Jesper og jeg tog ned på Olive Cafe og spiste morgenmad.
Herefter kørte vi sammen ud på campus - vi skulle begge i skole, men inden da tog Jesper med mig til læge da min hormonspiral har forvoldt mig smerter siden jeg fik den. De sidste par dages smerter havde været så voldsomme at det var direkte uudholdeligt at være til - derfor beslutede vi - i samspil med far og mor, at den skulle ud. Far hjalp med forsikringen. Da vi endelig kom ind til lægen kunne hun slet ikke forstå at jeg havde valgt at få sådan en, da hun mente de ALTID forvoldt problemer, hun tog den ud og jeg fik det bedre.
Om aftenen kørte Jesper mig ned til Camilla, vi spiste sushi og udnyttede hendes swimmingpool og spabad sammen med hendes tyske kæreste. Vi havde en super hyggelig aften og jeg mærkede intet til at spiralen var blevet taget ud.
Som tidligere nævnt var Alex på Hawaii i 14 dage - Jesper og jeg havde lovet at vi ville hente ham i lufthavnen tidligt den 22 - det skulle jeg måske have overvejet lidt grundigere i hvert fald havde jeg rigtig ondt i hovedet af at have drukket vin i spabadet med Camilla!
Da vi hentede Alex var Janina sammen med ham - hun skulle have været hentet af sin roommate men han kom aldrig, vi kørte hende hjem selvom det var i modsatte retning. På turen sad Alex og fortalte om alt det han havde oplevet og priste Maui til skyerne - Jesper og jeg kiggede på hinanden og vi behøvede ikke engang at sige noget: vi skulle også afsted.
Om aftenen skulle vi ned og holde fest hos Rasmus og Nikolaj - deres roommates havde inviteret en masse mennesker da de ville fylde huset og holde et "house party" - Vi havde inviteret Chelsea, Jackson, og Alex med derned. Jackson tog Mitch med. Rasmus og Nikolaj bor lige et par gader nede så det tager kun mellem 5-10 minutter at gå, Amerikanerne synes godt nok det var langt at gå, men de fandt sig da i det ;).
Da vi ankom gik der ikke længe før drengene stod i swimmingpoolen og spillede - beerpoong - Jeg var helt sikker på at Jesper og Alex ville vinde men det blev altså Jackson og Mitch.
Der var virkelig mange tyskere til denne fest, kun én australier - men også en masse andre internationale. Chelsea, Alex og jeg dansede amok til Dozes and Mimosas!
Det var en super god fest, den endte bare ikke særlig godt....
Rasmus og Nikolajs roomate (hed Fabian) blev fuld og kunne ikke rigtig finde ud af at opføre sig ordentligt. Han var specielt provokerende over for mig.
Jackson valgte at skubbe til fyren.. Det resulterede i at Fabian i sit fald kom til at skubbe mig ned af trappen og jeg slog mig. Chelsea begyndte at argumentere en smule med Fabian, hvilket resulterede i at han svarede hende igen.
Da vi stod udenfor og ventede på de andre drenge kiggede jeg ind ad døren og så at Jackson smadrede sin hånd ind i Fabians ansigt ( også så hele Fabians krop løftede sig et par cm inden han landede og var helt væk)
I mit chok sagde jeg til Chelsea at Jackson lige havde slået Fabian i gulvet i ét slag - Chelsea blev rasende og skældte Jacskon ud hele turen hjem. Jesper og jeg var kede af at Jackson havde slået Fabian nu det er Rasmus og Nikolajs roommate - Jackson var selv meget stolt - han synes bestemt at Fabian havde fortjent det. Alex prøvede at glatte lidt ud over det hele.
Min ryg var hævet og gjorde ondt de efterfølgende dage.
Dagen efter tog Chelsea og jeg ned i Las Americas for at shoppe lidt - de havde allerede pyntet op til jul og det ser altså sjovt ud med juletræer og palmer side om side!
Det er jo blevet koldere i San Diego så vi købte nogle varme ting. Jeg købte støvler, langbukser, to varme trøjer og et par lukkede sko. Jeg synes det var nogle gode røverkøb!
Jeg købte også et par hjemmesko til Jesper som han skulle have i sin pakkekalender - han snakkede sådan om at han frøs sine fødder og jeg havde SÅ svært ved at lade være med at fortælle at der lå et par hjemmesko i en stor pakke til ham! (Det var iøvrigt meget svært at finde hjemmesko i San Diego - og det gjorde det bestemt ikke nemmere at det skulle være i en størelse 47/48.)
Ud over hjemmeskoene bestod gaverne i Jespers sok af slik, skrabelod, massage mm.
Den 24. November modtog Elisa sin julekalender som jeg havde lavet :) Jeg havde igen haft det svært ved ikke at fortælle noget om den hver gang vi talte over skype!
Den bestod af en lågekalender med billeder af os + at der på hver låge var opgaver, søde ord og nogle værdi beviser :)
Det er ikke altid helt nemt at være i udlandet...specielt når der sker noget af betydning hjemme i Danmark. F.eks. kan tidsforskellen være en pestilens: Den 25. November vågnede jeg op til et ramaskrig over at akkrediteringsrådet ville lukke Humanistisk Informatik, flere af mine medstuderende havde skrevet beskeder til mig og var fuldstændig i panik - i mellemtiden havde jeg bare ligget og sovet fuldstændig uvidende om min egen situation. Efterhånden hidser jeg mig mindre op over det. At omtalen er usand er én ting...men det der bekymrer mig er, at det ikke ser overvældende godt ud på CV'et..... derfor overvejer jeg, at finde et andet sted at læse min kandidat. Så kunne jeg måske også blive fri for at høre alle de fordomme jeg skal ligge under for uanset hvor jeg kommer.
Al min elendighed måtte dog sættes på pause :) - Jeg modtog nemlig en STOR pakke fra far og mor - jeg hældte indholdet ud på køkkenbordet - jeg havde nemlig regnet ud hvad det var: Min pakkekalender. Så kan man altså ikke være i dårligt humør!





















































