The Golden State
torsdag den 24. juli 2014
Endelig ankommet!!! :)
Så nåede vi endelig frem, sikke en lang tur!
Vi var først ret optimistiske da vi kom på plads i flyet fra København til Fort Lauderdale, det var nemlig udstyret med tablet i sæderne foran hvor vi kunne underholde os selv med spil, film, TV-serier, stewardesse-service, betaling, turen på GPS osv. osv... Vi fik derudover også to måltider, så de mange timer "fløj afsted" ;). Vi var temmelig optimistiske og i højt humør lige indtil vi skulle gennem visa kontrollen, her mødte vi nemlig en koloenorm (!) lang kø som kun tog små 3 af vores timer vi skulle have sovet i.
(Man måtte faktisk ikke bruge mobil i det område men rebellen Jesper fik alligevel taget et enkelt billede)
Vi stod i kø mellem kl. 01:00 og 04:00 (dansk tid) og jeg tror det var derfor det var lidt hårdere end normalt - vi havde trods alt også været på farten siden kl 10.00. Endelig kom vi ud, fandt en taxa chauffør som ikke gad besvare vores spørgsmål om hvorvidt vi kørte i den rigtige retning eller ej, men fandt da hotellet ( Hilton Garden Inn )! Receptionisten sagde først at vi IKKE havde reserveret et værelse hos dem, men tog heldigvis fejl! Allerede da han tøvede forestillede Jesper og jeg os, at vi skulle skynde os ud til den usamarbejdsvillige taxa chauffør og på en længere nattetur.
Så kom vi op på et dejligt værelse med KING SIZE bed! Vi fandt ud af hvad klokken var i Fort Lauderdale og til vores store overraskelse var den kun 23.30 så vi kunne sove hele 5 timer og 30 min. Det var den bedste nyhed vi overhovedet kunne have fået på daværende tidspunkt!
Vi skulle med shuttle fra hotellet allerede kl. 6 (lokal tid) så vi stod op kl. 5. Jeg kunne ikke få bruseren til at blive varm - vandet var mildest talt iskoldt, så jeg nægtede at hoppe ind under og tænkte jeg kunne vaske mig med vand fra håndvasken i stedet. Jesper mente nu alligevel han VILLE have et rigtigt bad så han hoppede ind under og vågnede da også meget hurtigt!!! ;) Vandet blev da heldigvis varmt under Jespers bad og det kunne jeg jo så nyde godt af! :D
I Fort Lauderdales indenrigs terminaler forløb alt præcis som det skulle. Inden flyveturen skulle vi lige have lidt morgenmad - vi var godt klar over at usund mad er billigere end sund herovre, men det kom nu alligevel som en overraskelse at mine æg og bacon var billigere end Jespers yoghurt. Bananerne var også meget dyre ca. 10 kr. stykket! (min gamle far ville få et chok)
Så var vi i flyet mod Phoenix og det forløb strygende, vi læste lystigt i vores bøger og 4,5 timer senere var vi fremme, endda før tid. Vi spiste frokost i Phoenix lufthavn noget ala Kong Fu Panda nuddel, ris og kylling - så afsted mod San Diego. Undervejs i flyene lagde vi mærke til at man ved afstigningen i USA, venter på at folk på rækken før en selv går ud. Det er jo faktisk vældig socialt og høfligt, Jesper er nu alligevel af den mening at det er hurtigere på den danske måde hvor de som er klar skynder sig ;).
Vi tog to almindelige busser fra lufthavnen til vores hotel. Det var en varm tur, irriterende at slæbe på de tunge tasker og vi havde lidt bus forvirring. Men her er vi, vejret er godt og vi er glade!
Vi bor på et hotel der hedder Roadway Inn og det ligger i Pacific Beach hvor vi skal lede efter et sted at bo de næste 3 dage :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Liste over indlæg
-
►
2015
(2)
- ► januar 2015 (2)
-
▼
2014
(21)
- ► december 2014 (3)
- ► november 2014 (1)
- ► oktober 2014 (2)
- ► september 2014 (5)
- ► august 2014 (6)





Ingen kommentarer:
Send en kommentar